Et helt centralt område i at deltage i en børnegruppe som skilsmissebarn er, at få opbygget en tryghed og en selvtillid til, at få sat ord på alle de følelser, der strømmer gennem kroppen, når mor og far ikke længere skal bo sammen. Det kræver mod og tilløb - og at møde andre børn, der er i samme situation.

Som afslutning på hvert gruppeforløb, får hvert barn lov til at give et godt råd til sine forældre. Et råd som er personligt, og giver forældrene indblik i, hvilke behov deres barn føler overset i hverdagen.

Her er en lille samling af små fine råd fra modige skilsmissebørn til deres forældre. De kan helt sikkert inspirere til alle, der står i samme situation...

For børn kan skilsmisse ofte være en oplevelse, der skaber behov for et andet rum end ’familien’, ’vennerne’, ’skolen’ eller ’klubben’. Jeg oplever at det trygge frirum, vi kan skabe i en børnegruppe sætter børnene fri, og gør dem mere åbne. Børnene tør altså tale mere om det som Clara i filmen, så fint kalder for ”indenfor følelserne”.
 
I mine børnegrupper er det min fornemste opgave, at skabe et trygt frirum for børnene. Et fortroligt rum, hvor børnene kan tale frit om alt det, der fylder i krop og tanker. Et rum hvor jeg gør meget ud af at børnene husker at værne om de fortællinger, der kommer frem i samtalerne. Det betyder ikke, at børnene ikke må snakke med deres forældre om det der sker i gruppen. Selvfølgelig må de det. Men det betyder, at de ikke skal fortælle ting videre til kammerater uden for gruppen. Vi aftaler altså at historierne bliver mellem os i gruppen. 
 
Som børnegruppeleder oplever jeg, at det er dér hvor barnet tør åbne op og dele de svære tanker, at det magiske indtræffer. Der vil ofte være en anden i gruppen der kan spejle sig i det der bliver sagt. Og børnene giver klart og tydeligt udtryk for stor lettelse, når der er blevet sat ord på det svære. Lettelse ved ikke længere at gå med tankerne alene, blive mødt og anerkendt og finde ud af de ikke er de eneste der har det sådan.
 
Kærlig hilsen,
​Marina