MARINA'S BØRNEGRUPPER
  • Forside
  • Børnegrupper
  • Grupper & priser
    • Kontakt & Tilmelding
  • Tilmelding
    • Forhåndsreservering
  • Om Marina
  • Blog

Hvorfor børnegrupper?

Billede
​Hvert tredje barn i Danmark oplever inden sin 18 års fødselsdag, at forældrene går fra hinanden. Skilsmissen er med andre ord blevet helt almindelig. Men for det enkelte barn, kan bruddet mellem deres forældre være en stor livsomvæltning.

De fleste kommer godt videre – især, når de har voksne omkring sig, der har tid og overskud til at lytte og tale med dem om deres tanker og følelser. Men ikke alle har nogen af tale med.
​
Jeg møder desværre mange børn, der er præget af sorg og frustrationer. De sidder ofte med spørgsmål, som de tror de er helt alene om. Flere børn oplever også, at forældrene virker mindre tilgængelige i en periode, fordi de selv gennemgår en svær tid. Derfor har mange børn behov for hjælp til at navigere i deres nye hverdag, og behov for at opleve, at deres reaktioner og tanker er helt normale.

​Hvad er børnegrupper?

Billede
En lille gruppe på 4-8 børn mødes ugentligt på faste tidspunkter over en periode. Hver gruppesamling varer halvanden time. Forløbet er baseret på den nyeste forskning indenfor skilsmisser, som er formidlet af Center for Familieudvikling.
Jeg forbereder, deltager og leder alle møderne. På møderne kommer vi rundt om temaer, der erfaringsmæssigt fylder hos børn med skilte forældre. Temaerne er bl.a. skyld, savn, søvn, mor og fars nye kærester, mærkedage og ferie,  skiftedage, den dag det skete og ”klumpen”.

Min fornemme opgave er, at præsentere og gennemfører øvelser til de forskellige temaer, som gør det trygt og nemt, at komme i gang med og afslutte de gode samtaler. Jeg bringer det legende element ind i samtalen om følelser. Det giver børnene er følelse af, at kunne sætte ord på noget svært og gør det til en positiv oplevelse.
​
Børnene bliver trænet i at mærke efter, hvordan de har det indeni, og sætte ord på det overfor andre. Det er væsentlige ingredienser i forhold til, at styrke begribelighed og håndterbarhed i relation til skilsmisse og livet generelt. ​

​Målet for dit barn

Billede
Børnegruppen er et frirum. Hér taler vi om det der fylder i krop og tanker. Det er et sted, hvor dit barn føler sig genkendt med de tanker og følelser, som de går og tumler med. Det kan være, at de har fået et nyt hjem, som de skal vænne sig til. Det kan være, de er i gang med at lærer nye familierelationer at kende. Det kan være, de står overfor et skoleskift!

Mødet med børn på samme alder, og i en lignende situation, giver en øget følelse af at høre til, tryghed, fællesskab og oplevelsen af, at få nye handlemuligheder. Alt sammen bidrager til øget trivsel og, at dit barn vil opleve mere overskud og ro til at koncentrere sig om skoledagen, og andre vigtige ting i hverdagen.

Børn har nemlig brug for at føle, at de ikke er alene med svære tanker og følelser. Når mor og far går fra hinanden, kan det skabe utryghed og følelse af ansvar og ensomhed. 
​
Marina’s børnegrupper, som afholdes i rolige mødelokaler på lokale biblioteker, er et godt sted at tilbyde børnegrupper, fordi det er trygt, professionelt og neutralt.

KONTAKT - tryk hér

Marina's Børnegrupper
Charlottenlund Stationsplads 2
2920 Charlottenlund
© MARINA'S BØRNEGRUPPER, 2018
  • Forside
  • Børnegrupper
  • Grupper & priser
    • Kontakt & Tilmelding
  • Tilmelding
    • Forhåndsreservering
  • Om Marina
  • Blog